Rådhalet musvåge
Rødhalet musvåge er en populær falkonerfugl. Den kendes på den røde hale, som den dog først får, når den bliver kønsmoden i to års alderen. Den har et noget hidsigere temperament end Harrishøgen. Den er kendt for at knytte sig stærkt til sit territorium. Hvis man har set en western-film, så har man med garanti også hørt den rødhalede musvåges karakteristiske skrig. Den rødhalede musvåge er noget større end den danske musvåge, og den er udstyret med meget kraftigere fangere, og den kan dermed tage et meget større bytte. Den kan opnå et vingefang på op til 145 cm, og en vægt på op til 1600 gram. Indianere anser den rødhalede musvåges fjer for at være hellige, og de bruges ved forskellige ceremonier.